Borgerbudgettering i Rårup & Omegn - 50.000 kr. på højkant

21. august 2018

Vi har nu overstået borgerafstemningen, med et pænt fremmøde på næsten 200 personer. 

Resultatet blev følgende: 

  1. plads til 20.000 kr. (130 stemmer): Projekt nr. 6 – Karrusel og rutchebane ved Rårup Skole. (Budget 45.990)
  2. plads til 20.000 kr. (103 stemmer): Projekt nr. 4 – Bålsted i forbindelse med bålhytte ved Rårup Spejderhytte. (Budget 20.000 kr.)
  3. plads til 10.000 kr. (84 stemmer): Projekt nr. 3 – Hjertestarter i Skjold (Budget 19.800 kr.) 

Nærmere information omkring økonomi og gennemførelse kommer snarest.

Vi vil i ROL nu efterfølgende gå i dialog med Det Fælles Landdistriksråd omkring eventuelle støttemuligheder/puljer til de øvrige projekter.

På Rårup & Omegns Lokalråds vegne, vil jeg sige tak for indsatsen med de gode indsendte projekter, og håber at det lykkes at finde midler til de sidste.

Afstemning Borgerbudget

 

Der er 50.000 kr. på højkant som fordeles i 2018 efter en demokratisk proces.

2 projekter a’ max. 20.000kr. - 1 projekt max. 10.000kr.

Målet er at minimum ét projekt er uden for Rårup bygrænse.

Sundhed, trivsel og livskvalitet skal være overskriften på de projektideer, du som borger i Rårup & Omegn (Rårup Skole distrikt) vil pege på. Projekterne skal beskrives og vedlægges et realistisk budget.

Som forslagsstillere har I gjort jer tanker om, hvem der skal udføre projektet.

Projekterne kan rette sig imod alle aldre.

Der gives ikke penge til vedligeholdelse.

Ideerne indsendes inden 1. juli 2018 til Rårup & Omegns Lokalråd – kristian@pebelvej.dk

De udvalgte projekter offentligt gøres 10. august – i forbindelse med Rårup Traktortræk samt på hjemmesiderne www.rårup.dk samt www.rgif.dk og www.skjoldborger.dk samt facebook grupperne ”Rårup og omegn” og ”Skjold og Omegns Beboerforening”.

Alle borgere inviteres til gennemsyn og afstemning mellem de projekter, der falder inden for kategorien sundhed, trivsel. Dette kommer til at forgå den 20. august 2018 i Rårup Skoles kantine, mellem 13.00 og 18.00 - Som forslagsstillere skal I være klar til at præsentere eget projekt.

Det vil sige du her får mulighed for at få frisket op hvilke projekter der er i spil og med din stemme være med til at udvælge hvad pengene skal bruges til.

Rårup og Omegns Bestyrelse